Kvinderne rykker ind i bestyrelseslokalet...
Volleyklubben Vestsjælland har på sin ordinære generalforsamling udvidet bestyrelsen. Der var genvalg til næstformand Elmer Petersen og Henrik Grøndal, og repræsentantskabet valgte derudover at udvide bestyrelsen med én plads. Denne plads gik til nyvalgte Ida Lærkedahl. Bestyrelsen består således nu af 7 personer, Samantha da Campo, Ida Lærkedahl, Mads Olsen, Elmer Petersen, Finn Niemann, Claus Bech og Henrik Grøndal.
Årets navn er...
Ved klubbens generalforsamling kunne formand Mads Olsen afsløre, at "årets VKVér 2012" blev Morten Lynge. Morten bor i Skælskør, og er anfører for klubbens førstehold, men derudover er Morten også træner for en masse børn i klubben. I motivationen blev det bl.a. nævnt, at Morten er indbegrebet af et ordentligt menneske, og et rigtigt klubmenneske. Repræsentantskabet kvitterede med klapsalver, da Morten fik overrakt beviset på "årets VKVér 2012".
Bestyrelsen skal på visionsseminar...
I samarbejde med www.sportsakademiet.dk skal den nyvalgte bestyrelse igennem et servicetjek. En uddannelsesdag for bestyrelsen, hvor der skal arbejdes med temaer som fastholdelse og rekruttering af voksne spillere og ledere. Dagen ledes af direktøren for www.sportsakademiet.dk Jan Nielsen selv, som har en årelang erfaring indenfor uddannelse af foreningsledere på både specielforbrunds-niveau og foreningsniveau.