Begge volleyhold videre i pokalturneringen
Tid:
19-09-2011
P R E S S E M E D D E L E L S E
fra Volleyklubben Vestsjælland
Begge volleyhold videre i pokalturneringen...
Det var ikke kun Folketingsvalget i torsdags, hvor der var spænding om resultatet. I Korsørhallen var der hele aftenen igennem masser af spænding og dramatik, da Volleyklubben Vestsjælland bedste herre- og damehold på hjemmebane tørnede ud i pokalturneringen.
Herrerne spillede mod Hvidovres elitereserver, og kampen blev tæt og spændende. De fire første sæt blev afgjort med cifrene 25-22. I første sæt dominerede særligt Christian Ballegaard med gode blokader. På trods af, at hjemmeholdet styrede kampen fra start, lykkes det ikke at videregøre de gode takter i andet sæt. Holdet var hele tiden bagud, og der blev lavet for mange personlige fejl.
3. og 4. sæt lignede de to første, og så var der udlignet til 2-2 i sæt, og et afgørende sæt skulle begynde. Træner Mads Olsen tog et sats, og satte Kim Buchwald på hæverposten (spilfordeler). Magien indtraf, og Hvidovre måtte se sig slået i afgørende sæt med hele 15-8.
Damerne spillede pokalkamp mod KSV, og denne kamp blev lige så spændende som herrernes. Kampen bølgede frem og tilbage, og her skulle også et femte og afgørende sæt til for at få afgjort kampen. Godt sammehold og sammenspil var en væsenlig årsag til, at hjemmeholdet kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.
Begge hold har således fået en rigtig god start på den nye sæson. Selve turneringen starter i slutningen af september måned - og her skal begge hold kæmpe om point i 2. division.