image
blank

Januar 2011

Tid:   03-01-2011

NYHEDSBREV FRA VOLLEYKLUBBEN VESTSJÆLLAND

Til alle medlemmer i VK Vestsjælland.

Bestyrelsen vil gerne ønske Jer alle et rigtig godt nytår. Vi håber, at I sammen med Jeres familier er kommet godt ind i det nye år.

Nyhedsmailen indeholder en kort status på en del af klubbens aktiviteter, så I kan følge med i klublivet udenfor Jeres hold.

 

Vi er blevet Danmarks største kidsvolleyklub

Takket være det kæmpe arbejde som de mange ungdomstrænere hver dag udfører i klubben, så er vi formentlig blevetlandets største kidsvolleyklub. Tager vi udgangspunkt i medlemstallene fra alle klubber i 2009, så er vi nu den i klub i Danmark, som har flest kidsvolleyspillere (op til og med 6. klasse), nemlig 120 spillere. Ser vi på antallet af spillere fra 0-19 år er vi samlet set også Danmarks største med 166 spillere. Det er en helt fantastisk bedrift, og er et resultat af et målrettet arbejde.

Det er ikke et mål i sig selv, at værelandets største ungdomsklub. Målet er at fastholde børnene i klubben i årene fremover, og give børnene kvalitet i form af dygtige trænere der både indeholder faglige og pædagoiske færdigheder.

 

Kommende aktiviteter

Samlet turneringsoversigt med holdenes tjanser kan downloades på klubbens hjemmeside, www.volleyklubben.dk

Derudover arrangeres i den kommende tid følgende aktiviteter:  

  • 9. februar afholdes der get2sport-cup kl. 17:30-19:30 i Søndermarkshallen(tidl. VK Vestsjællands Cup). Det er for kidshold, DU13, DU15 og HØU14.

  • 16. februar (uge 7) afholdes der UVX-volley kl. 18:00-21:00 i Nordhallen, Nørrevangstorvet 8, Slagelse. Læs mere om UVX-volley på www.uvxvolley.dk Det bliver fantastisk at opleve dette arrangement, og vi får brug forbåde børn og voksne til at hjælpe med arrangementet. I den forbindelse er al træning aflyst for alle hold. Arrangementet er støttet af Slagelse Kommune, Dansk Volleyball Forbund og get2sport.

  • 12. april afholdes der sæsonafslutning for ungdomshold i Skælskør

  • 13. april afholdes der sæsonafslutning for ungdomshold i Slagelse

  • 14. april afholdes der sæsonafslutning for ungdomshold i Korsør

  • 21. maj afholdes der trænerdag for alle trænere for den kommende sæson. Programmet for dagen offentliggøres ikke endnu.

Det store ungdomsstævne i oktober...

Bestyrelsen har efter opfordring fra deltagerne, valgt at flytte stævnet, så det i 2011 afholdes i weekenden den 4.-6. november. Vi opfordrer derfor alle til at sætte kryds i kalenderen i denne weekend, så vi, som vi plejer, kan løfte arrangementet i fællesskab, så flere løfter færre opgaver.

Vi skal formentlig gæste omkring 400 unge på Antvorskovskolen, og skal spille i 3 haller rundt omkring i kommunen.

 

Motionsholdet i Korsør slås sammen med motionsholdet i Slagelse

Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at fortsætte motionsholdet i Korsørhallen. Derfor er spillerne nu tilbudt at blive knyttet til andre af klubbens hold - primært motionsholdene i Slagelse.

 

Ny spiller til holdet - og hva´ så?

Klubben får jævnligt henvendelser fra personer der godt vil begynde at træne i klubben. Her skal vi alle huske på, at vi alle har et ansvar for at byde den nye spiller velkommen. Tænk på hvordan du selv ville ønske at blive taget imod, hvis du som ny stod i en hal med 40 volleyballspillere som alle kender hinanden mere eller mindre! Ta´ godt i mod medlemmet, fortæl hvor omklædningsfaciliteterne er, varm op med spilleren, snak med spilleren. Ofte vil spillere være genert, så husk at drage omsorg. Denne opfordring gælder alle - trænere som spillere.

 

Vi er get2sport-klub - og hvad er det?

Kort fortalt blev vi i starten af 2010 udnævnt af Danmarks Idræts-Forbund til at blive get2sport-klub, fordi vi i en årrække har arbejdet seriøst og målrettet med integrationen af to-sprogede børn i vores forening. Det betyder, at vi som klub modtager et kontant beløb fra get2sport, som vi bruger på eksempelvis supervision, leje af bus til ungdomsstævner, træneruddannelse, sociale arrangementer som juleafslutning, ungdomsafslutning osv.

 

get2coffee - give me 5 - og hvad er så det?

Vi deltager også i et integrationsprojekt i Slagelse Kommune, som hedder Give Me 5. For voresvedkommende betyder det, at den kommunale integrationskoordinator Michala Faber skal hjælpe klubben med at udvikle forældresamarbejdet og den sociale del af klubben. Michala skal se klubben i løbet af de første uger i januar til klubbens kidsvolleytræning, for at se nærmere på forholdene i klubben. Efterfølgende skal hun stå i spidsen for at opstarte get2coffee i Søndermarkshallen under kidsvolleytræningen. Planen er med tiden at udvide get2coffe til klubbens andre træningssteder også. get2coffee handler helt basalt om at skabe et fælles socialt rum (ved hjælp af kaffe og kage) for de mange forældre som sidder og kigger på kidsvolleytræningen, for på sigt at engagere dem mere i foreningsarbejdet.

 

Kiosk ved hjemmekampe

Igen i denne sæson er det lykkes for Pia og Kirsten at fordele weekendarrangementerne, så der vil være åbent for køb af toast, øl, vand og slik. Husk at støtte op - du støtter klubbens fremtidige arbejde.

 

Lidt om arbejdet i bestyrelsen

Bestyrelsen har for et par år siden valgt at "udlicitere" en stor del af det administrative arbejde til personer udenfor klubbens bestyrelse. Flemming (tidl. D1-træner) og Kim (ungdomskonsulent) løfter derfor en række af klubbens administrative opgaver dels for at højne serviceniveauet overfor klubbens trænere og medlemmer generelt, men også for at give bestyrelsen plads og rum til at diskuttere visioner og mål for klubben.

Hvis vi ser få år tilbage, kan vi konstatere, at klubben både på medlemstal, aktivitetsniveau og økonomi med raketfart kun er kørt én vej - nemlig op. Det kan der være mange årsager til, den største årsag en stor og dygtig trænerstab, som til daglig er i kontakt med medlemmerne. Men det at bestyrelsen har fået mulighed for at tænke strategisk og visionært i stedet for at snakke om hvem der skal sidde sekretær til næste hjemmekamp, har haft en synlig effekt.

Der kommer flere øjne på Volleyklubben Vestsjælland fra andre klubber og forbund, fordi vi har flyttet os bemærkelsesværdigt hurtigt.

Desvære arbejder klubbens bestyrelse også med en række kedelige sager. Bl.a. bruges en del af tiden pt på en tivst mellem Slagelse Kommune, fordi vi ikke mener, at vi skal betale halleje (25.000 kr.) for at bruge de 3 haller til klubbens weekendstævne i oktober.

Heldigvis er de positive oplevelser og opgaver i overvægt, og vi er stolte over de mange flotte resultater som ALLE MEDLEMMERi klubben har været en del af.

 

RIGTIG GODT NYTÅR

Vi ønsker Jer alle en fortsat god sæson. Husk at følge med på klubbens hjemmeside. Her kan du altid læse om resultater, tjanselisten, hvor og hvordan du køber klubtøj og knæbeskyttere osv.

 

Rigtig godt nytår fra

Bestyrelsen i Volleyklubben Vestsjælland



blank