Trænersamling afviklet med 30 trænere
Tid:
16-08-2011
30 af klubbens trænere deltog i den årlige Trænersamling på første træningsaften i hallen, hvor der blev givet en masse information og inspiration til sæsonen. Trænerne fik samtidig snakket en masse sammen og fik i den grad rørt sig i hallen. Klubbens trænerstab rummer nemlig helt unge trænere fra 12 år, til erfarne førsteholdsspillere, til forældretrænere, til helt nye trænere udefra m.fl., så det er vigtigt for klubben, at alle får lært hinanden lidt bedre at kende. Klubben er nu klar til en ny sæson, hvor der skal følges op på den helt store succes sidste år, hvor klubben blev kåret til Årets Ungdomsklub på Sjælland og samtidig blev Danmarks største kidsvolleyklub.