Mange tak for hjælpen til Broløbet
Tid:
31-05-2011
Lørdag d. 28. maj hjalp over 30 medlemmer fra Volleyklubben Vestsjælland til under Broløbet
Klubben vil gerne sige mange tak til de over 30 medlemmer og forældre/søskende, som havde sagt ja til at hjælpe til under Broløbet. Ved denne hjælp har klubben tjent et pænt beløb, som går til klubbens mange aktiviteter. Vores forening bygger på det forpligtende fællesskab og frivillighed, hvor alle medlemmer i et omfang forventes at hjælpe til, eksempelvis under Broløbet, til vores store weekendstævne, som trænere, bestyrelsesmedlemmer el.lign. Et eksempel på dette kan ses på billedet, hvor to af ungdomsspillernes forældre i gule veste, Hassan Aden og Michael Sørensen, er i færd med at dele vand ud til løberne - godt gået de herrer :)