Bedste resultat til ungdoms-DM i over 10 år
Tid:
02-05-2011
Volleyklubben Vestsjælland er som bekendt en sammenlægning af Slagelse VK og Korsør VK. Netop de to klubber har igennem specielt 80'erne leveret flotte resultater på ungdomssiden til DM. Seneste gang klubberne kvalificerede sig til DM ligger dog tilbage i 2003, hvor damejuniorholdet (Korsør) blev nummer 5, og herrejunoirholdet (Slagelse) blev nummer 8. Indenfor de sidste to år har ungdomsarbejdet i VK Vestsjælland virkelig taget fart, hvor der er kommet rigtig mange nye spillere til. Klubben er for nylig blevet kåret til Danmarks største kidsvolleyklub, hvilket ikke mindst skyldes samarbejdet med Slagelse Kommune og get2sport.
I weekenden var Volleyklubben Vestsjælland så til DM igen, denne gang for DU13 og HU14-hold. Det blev et historisk flot resultat med en 4. og 6. plads, da klubben i over 10 år ikke har opnået et så godt resultat. Det tegner godt for fremtiden, at klubbens store arbejde på breddesiden også kan kaste flotte restultater til DM af sig.
DU13-holdet bestod af Diana Sørensen, Sabina Adilovic, Berfin Tozan, Asiya Aden, Chelsea Ingabir og Irem Biyik. Kim Buchwald og Muamer Adilovc som trænere. Efter 4 sejre ud af 6 mulige havde holdet spillet sig i bronzekampen, hvor de desværre måtte se sig slået med 25-22, 25-22 af Team Køge, og dermed endte på en meget flot 4. plads.
HU14-holdet bestod af Adam Hakizimfura, Christian Orluff, Rasmus Bech og Frederik Ross. Rolf Meedges som træner. Efter en flot lørdag med 3 sejre, løb de ind i hård modstand om søndagen, og endte på en flot 6. plads ud af 12 deltagende hold.
Til slut en stor tak til Michael Sørensen (forælder), som stillede op som chauffør og hyggeonkel i hele weekenden :)
Du kan hente alle resultaterne fra DM HER, samt se slutplaceringerne HER