 Giv en hånd
Volleyklubben Vestsjælland er en forening, som baserer sig på det forpligtende fællesskab. Det kan du læse mere om i vores visioner. Det vil sige, at vi forventer at alle medlemmer, forældre til ungdomsspillere osv. hjælper til i klubben på en eller anden måde. Det kan være alt fra at bage en kage, sætte kidsvolleybaner op, hjælpe til i boden, være træner/hjælpertræner m.m. Det er nødvendigt at specielt forældre hjælper til i klubben, da vi ellers ikke kan holde det høje aktivitetsniveau, men samtidig lave kontingent i ungdomsafdelingen.
For at gøre det nemt at hjælpe til, har vi oprettet denne sektion på hjemmesiden, hvor du altid kan følge med i, hvilke opgaver du kan melde dig på. Det er vigtigt for klubben, at de små opgaver spredes ud på så mange hænder som muligt. På den måde bliver det kun meget lidt tid, som man skal bidrage med. Samtidig er det også en god mulighed for at lære andre forældre og medlemmer at kende. Når forældre bidrager aktivt i klubben, er de med til at aflaste arbejdet for trænere, bestyrelsesmedlemmer osv. Det gør at de kan koncentrere sig 100 % om at skabe en god klub, hvor der sker en masse sjove og aktive ting.
Vi har delt det op i:
- Ugentlige opgaver, som skal udføres hver uge.
- Enkeltstående opgaver, som skal udføres én gang
- Klubbens ungdomsstævne d. 4.-6. november, opgaver som skal udføres under stævnet
Uanset hvilken opgave i melder jer på, vil der altid være en fra klubben, som vil sætte jer ind i, hvad det helt præcist handler om. Når I møder op vil der således blive taget godt imod jer, så I føler jeg trygge ved opgaven.
Vi håber, at I vil tage godt imod dette tiltag, og melde jer på netop den opgave, som passer jer bedst. I skal maile til klubbens ungdomskonsulent Kim Buchwald på buchwald@volleyklubben.dk eller ringe/smse på 2026 7085.
|